Livet på MCP

Livet på MCP

MCP Basen er stille i dag. Det er søndag og folk plejer deres tømmermænd, hænger ud i hængekøjer og sænker nitrogenniveauet i kroppen efter en uge med to dyk om dagen. I aftes var der fest og tre nye Dive Masters tog deres snorkeltest. Den kan jeg desværre hverken fortælle om eller vise billeder af. Hvad der sker under en snorkeltest bliver her på MCP basen! Men underholdende – det er det. Som hver lørdag var der STORT bål, gang i dansegulvet, drikkelege og hyggelig snak overalt.

Basen er nu fyldt til bristepunket. 26 volontører og interns. 7 undervisere i dykning og naturen på revet. I køkkenet står Melba, Bernard og Lisa – alle filippioner og de laver den skønneste mad til os 6 dage om ugen. Dertil kommer de praktiske mænd som på bare 3 uger bygget ”the gym” og nu er i gang med at etablere en køkkenhave og en ny bygning, som blandt andet skal rumme et laboratorium, så det bliver muligt at lave kemiske undersøgelser af havet. Og så er der selvfølgelig ejerne: Helle og Søren – de to fantastiske mennesker, der for ca. 4 år siden besluttede sig for at skabe Marine Conservation Philippines (MCP).

——–

Vi står op ved 6 – 7 tiden. Morgenmad er kl. 7 hvor dagens program præsenteres og derefter pakkes the trucks med flasker og dykkerudstyr. Truck 1, 2, 3 og 4 kører forskellige steder hen for at dykke. Nogle skal træne dykning i den uddannelse de nu er i gang med. Andre laver surveyssubtrate, inverts eller fish. Og nogle er i gang med at lære biologien, så de bliver i stand til at lave surveys selv.

Vi har dive-snacks (ret kedelige købte kager hvis ikke Melba har lavet noget i køkkenet – fx bananchips eller bananbrød – uhmmm…) med i the truck og den indtages i den time der skal være mellem de to dyk. Nogle gange er vi tilbage på basen kl. 13, men oftest bliver det senere – typisk ved 15 tiden. NØJ hvor er man sulten så! Heldigvis står frokosten altid fremme hele eftermiddagen.

Torsdage har vi Beach Clean og derefter et dyk hvor vi også samler affald. Lørdag er der mulighed for to fun dives eller man kan hjælpe på et af projekterne.

Eftermiddagen bruges på forskellig vis. Nogle læser teori og studerer de arter de nu skal lære. Andre træner yoga, workout eller løb (og det er løb op ad bakke i tropisk klima!!!!) og mange slapper bare af. Kl.19 er der aftensmad. De fleste aftener går folk tidligt i seng, så her er ret stille allerede kl 21. Jeg har overhovedet ikke noget problem med at sove fra 21 til 6:30!

———-

Man kan vælge at være her fra 6 uger og optil 6 måneder. Det er ikke ualmindeligt at folk beslutter at blive længere en planlagt. Og der er også flere gengangere, som har været her tidligere. Ja man kan godt blive lidt afhængig af det her.

Jeg har brugt de første 4 uger til at træne fiskekendskab. Det gik ret hurtigt med at lære familierne og arterne. Så jeg blev sat til at hjælpe andre volontører med at lære fisk. Det er en meget almindelig praksis her – at så snart man mestre noget, så bliver man sat til at lære fra sig. Og det er jo i sig selv vældigt lærerigt. Sådan bliver det også når jeg om ca. 2 uger starter på min Dive Master træning. Jeg glæder mig vildt og har fulgt de andre som er i gang på sidelinjen. Det kommer til at blive hårdt og sjovt. Og der vil komme masser af muligheder for at træne de nye volontører som skal tage deres Open Water og Advanced Open Water kurser.

Ud over surveys og dykkeruddannelserne er der også interns som laver længerevarende projekter. Jack – eller Juvy som vi kalder ham – har et projekt hvor han undersøger, hvordan koraler trives på forskellige former for kunstigt rev. Igennem tiderne har man lagt alt fra traktordæk til betonklodser ud for at skabe koralrev tæt på kysten. Og så er der LT som vil lave små koral-vækst-haver. Hun samler en masse døde koraler og lægger dem tæt sammen i et lag. Og på det fundament vil hun plante små stykker levende koral, som er blevet knækket af – enten at uforsigtige dykkere eller ved kraftige storme og orkaner.

I lørdags deltog jeg i arbejdet med at tilplante en række betonklodser med små koralstykker. Klodserne er ca. 60 cm høje og har flere 10 cm store huller til dens hule indre. Overfalden er meget ru og der er lavet små fingertykke huller i overfladen. Klodserne er placeret for omkring et halvt års tid siden på 8 meter vand på en flad sandbund, hvor der ikke er meget liv at se. Jeg var skeptisk på projektet – gør det overhovedet en forskel? Men det var sådan en positiv overraskelse at se hvor meget liv, de små betonklodser havde formået at tiltrække! Mange af de fiskearter som jeg har lært, var her i små versioner! En hel lille børnehave! Snappers, surgentfish, redtooth og flere Porcupinefish. Jeg fik også øje på to små skorpionfish. De gulstribede snappers stod i små stimer rundt om betonklodserne. De blå redtooth ”fløj” oppe omkring klodserne og lignede små blå sommerfugle sådan som de basker med deres relativt store finner. Utroligt så stor forskel det gør at der er et sted hvor koraler kan gro. Så snart de gror, så kommer alle dyrene. Fisk der spiser alger eller koraler. Fisk der spiser fisk.

Issi’s projekt handler om sygdommer og ”bleaching” af koraler. Hun har fundet en række eksempler på syge koraler og markeret dem med små anker og flåd. Hun tager fotos og vender tilbage en gang om ugen for at se, hvor hurtigt koralerne bliver mere syge eller kommer sig. Det er helt nyt land og det er ikke sikkert, at hun vil kunne se nogen forskel på bare en uge. Men formålet med projektet er netop at udvikle en metode, til at lave løbende undersøgelser af koralernes helbred og evne til at helbrede sig selv.

 

Livet på basen her og det arbejde der udføres, er således en god blanding af biologisk læring, dykkeruddannelse, forskningsprojekter. Dertil kommer samarbejdet med de lokale myndigheder, et arbejde der ligger bag selve volontør-livet. MCP har været med til at få lokale MPA’er (Marine Protectet Areas) oprettet og da vi løbende laver undersøgelser af livet det, kan de også dokumentere at det gør en forskel at have beskyttede områder. For hver MPA som vi undersøger, er der et tilsvarende ikke beskyttet område som også undersøges og som resultaterne kan sammenlignes med.

Det er fantastisk at opleve hvordan et initiativ taget af Helle og Søren, kan komme til at betyde så meget for alle de mennesker der kommer her som volontører og for det lille lokalsamfund som vi agerer i.

Jeg er så glad for at jeg valgte at blive her i 6 måneder! Det føles som uendelig lang tid selvom jeg ved at det er det ikke. De første 4 uger er bare gået SÅ hurtigt. Men jeg glæder mig til at komme endnu mere ned under huden på dette sted og alt det der foregår her.

 


2 thoughts on “Livet på MCP

  1. Kære Kari
    1000 tak for beretningen – spændende! Og dejligt at høre at du har det godt.
    Her sner det og influenzaen hærger, så tanken om sol og varme er ganske tillokkende 🙂 Men inden længe er det tid for en skiferie og foråret lurer om hjørnet….
    KH Lisbeth

  2. Dejligt at læse din fortælling fra den anden side af jordkloden. Det er nogle spændende, relevante projekter, I har gang i. Det glæder jeg mig til at høre mere om.

    Kh. Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *