Sorg – at give slip – at forlade

Sorg – at give slip – at forlade

»Du skal sørge,« skriver Søren Kierkegaard i Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. For sorgen er sund, ikke syg. Den er ikke noget, vi skal kureres fra. Sorgen er ikke en lidelse, vi skal af med, men en kærlighed, man ikke kan blive af med. Sorgen er beviset på, at kærligheden var der – inden døden. Og nu er sorgen vores eneste måde fortsat at holde kærligheden i live – efter døden. Derfor skal jeg sørge.

Kierkegaards bud lyder, at »man skal erindre den Afdøde, græde sagtelig, men græde længe. Hvor længe lader sig ikke forud bestemme«. Det afgørende er, at buddet holder én fast på kærligheden.

2017 var et utroligt år. Jeg genoplevede en stærk livsglæde som havde været fraværende i flere år. 

At være volontør på Fiji – på den lille bitte ø Caqalai i januar 2017 – vækkede så meget livsglæde i min krop og sjæl! Jeg vendte hjem til den virkelighed, som jeg har levet i mange år. Det føltes som en grå tunnel uden vinduer eller åbninger ud til alt det andet. Der var kun en vej at gå – den som jeg havde gået i mange år. Ikke fordi jeg ikke elskede alt det, der var i tunnelen: et meningsfyldt arbejde, en skøn hest, et dejligt hjem, masser af venner og en familie som elsker hinanden. Det er da fantastisk! Men jeg kunne ikke mærke det længere. 

Hvorfor ikke? Var det blevet for meget? Var jeg blevet følelsesløs af ”for meget”? Dårlig samvittighed over ikke at nå det hele. Travlheden gjorde at der aldrig var tid eller energi til at kigge ud eller søge udgange fra tunnelen. 

Så mister jeg min far i den tidlige sommer. Min mor havde jeg på en måde allerede mistet, selvom hun stadig lever. Hun forsvinder ind i en anden verden, mens Alzheimer nedbryder hendes hjerne.

Så jeg tog afsked med det hele; arbejde, hjem og hest. Men ikke mine venner og familie. 

Det var en stor lettelse

Der var stor glæde og forventning 

Der var nervøsitet

Og der er stadig sorg….

Men jeg kan se det i lyset af Kierkegaard: det er kærlighed! Kærlighed til min familie – min FAR. Kærlighed til livet! Livet i naturen! Kærlighed til glæden – insistere på at der skal være glæde ved det man gør.

Da jeg skulle afhænde det hele, var det en øjenåbner at opleve, at der var flere som gerne ville købe min hest. At der var flere, som gerne ville bo i mit hus. Og der kom rigtig mange ansøger til jobbet på Avnø. Det er gode ting jeg har haft i mit liv. Nu er der andre, som får glæde af dem. Dejligt at vide.

Så jeg tog et gigantisk skridt og kom HELT UD af tunnelen. Rejste til Filippinerne for at spendere 6 måneder som volontør på Marine Conservation Philippines (MCP). 

Som jeg beskrev i sidste blog, har det ikke været nogen badeferie! But no wonder – det er en total anden hverdag og levemåde, end den jeg har levet i mange år.

Jeg har levet alene. 

Nu lever jeg tæt sammen med 30 – 40 mennesker. Vi deler soveværelse, toiletter og spisetider. Vi gør en masse nye ting sammen: træner dykker-skills, artskendskab og samarbejder om at lave surveys og andre fælles projekter. Hver 14. dag er der volontører der forlader basen og nye kommer til. Stemningen og dynamikken ændres med de mennesker der er her. Alder og køn har meget at sige i den sammenhæng.

Jeg har haft ansvar og indflydelse på det meste i min hverdag.

Nu gør jeg det jeg bliver bedt om. Planerne bliver lagt af andre og jeg finder ud af hvad jeg skal, ved at kigge på de to ugeplanstavler der hænger i køkkenområdet. Jeg kigger på den ofte, fordi planerne ændres hele tiden. Jeg udfører de duties som jeg får tildelt. Jeg har ikke indflydelse på planlægningen og skal give besked, når jeg vælger at gøre noget andet – for eksempel en lang weekend. 

Jeg har haft stor viden om og erfaring med det jeg lavede.

Nu starter jeg forfra hele tiden. Dykkeruddannelserne har overrasket mig ved at være mere krævende end forventet. Det har ikke bare været let at blive Dive Master. Og Tec diving gav mig helt nye udfordringer med krav om systematisk planlægning og procedurer. Det har aldrig været min stærke side! For ikke at nævne mine kampe med at lære backward frogkick – en bestemt bevægelse med finnerne, der gør det muligt at svømme baglens uden at bruge arme. Puha hvor er det mentalt svært at være bagerst i klassen!

Det har sgu ikke været let! Og det har givet anledning til umotiverede tudeture, humørsvingninger og ind i mellem en stor følelse af usikkerhed. Svaghed… Ikke en nem følelse, når man er vant til at se sig selv som stærk. Jeg skulle nok hellere se det som sårbarhed….

Men så er det alle de ting, som bare er skønt og som jeg bare suger ind: Fest, dans (og druk….) hver lørdag. Grin og gode snakke med mange forskellige mennesker. Udfordringer der bliver til succes og ikke mindst fejring af dem sammen med gruppen. Fantastiske smukke, skønne naturoplevelser – under vandet især, men også overfor. Unikke venskaber der vil vare hele livet, uanset hvad der sker. Og en kultur som er helt anderledes. Bedst af alt er følelsen af hele tiden at komme lidt tættere på en forståelse af den – menneskerne. Og så klimaet selvfølgelig. Elsker varmen!

Noget andet er sket undervejs. Jeg troede at jeg havde en plan. Men den holder ikke. Ihvertfald ikke fra der hvor jeg står nu – på vej væk fra Filippinerne og MCP. Så for at komme lidt mere ind i mig selv igen har jeg valgt at tage til Sri Lanka og har booket et tre ugers yoga retreat ophold. Jeg er spændt på hvad det er for noget og hvordan jeg vil have det med Ayurveda behandlinger – hvad det så end er….

 


One thought on “Sorg – at give slip – at forlade

  1. Kære Kari
    Fantastisk! At rejse er at leve – og livet er en rejse. Du er på en gevaldig en af slagsen, og jeg hepper og jubler fra sidelinjen.
    Knus, Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *